forsiden Kontoret - Skoleåret - Pædagogik og undervisning - Om skolen - Ansatte og bestyrelse - Intranet
‘‘
Vi gør det uforudsigelige forudsigeligt!’’



Nordskovens Friskoles værdier


Vi ønsker at medarbejdere, forældre og elever kender til skolens værdier.
Vi ønsker at værdierne skal leve, og der sker udvikling af dem.

Her kan du se en lille folder om skolens værdier i pdf-format: Skolens værdier PDF


Værdier der præger Nordskovens Friskole:

En gruppe af mennesker er sammen/fælles om noget og føler derved en vis samhørighed. På skolen er der flere fællesskaber; både det helt lille fællesskab mellem to skolekammerater, det lidt større fællesskab i klassen og det helt store skolefællesskab.

FÆLLESSKAB er vigtigt fordi:
  • Fællesskab skaber tryghed for den enkelte og giver noget at læne sig op ad.
  • Dannelse og socialisering foregår i fællesskab med andre mennesker.
  • Fællesskab åbner mulighed for samarbejde, udvikling og tillid.
  • Fællesskab tilbyder en ramme at være sammen i og noget at være sammen om.

For at fremme FÆLLESSKAB på Nordskovens Friskole vil vi:
  • Udvikle og fastholde fælles traditioner, oplevelser og arrangementer.
  • Skabe en inkluderende og rummelig kultur.
  • Bakke op omkring fælles beslutninger.
  • Se forskellighed og mangfoldighed som en styrke.

Hvordan kan vi konkret se FÆLLESSKAB være en del af skolens hele hverdag?
  • Der er plads til humor og glæde.
  • Der er deltagelse i de fælles traditioner og arrangementer.
  • Alle bidrager til fællesskabet – fx til at lave høstfest eller andre skolearrangementer.
  • Den enkelte er engageret i de fælles aktiviteter og tager ansvar for sig selv og andre.
  • Elever leger sammen på tværs af klasser, alder og køn.

Livsduelighed knytter sig til at være blevet udfordret og udviklet både fagligt, socialt, kropsligt og personligt. En elev, som har selvindsigt, kender sine og grænser og kan "du" i sit eget liv og indgå i relationer med andre.

LIVSDUELIGHED er vigtigt fordi:
  • Eleverne skal kunne begå sig hensigtsmæssigt i forskellige relationer og situationer.
  • Vi gerne vil udvikle elevernes selvstændighed.
  • Livsduelighed understøtter læring.
  • Vi er optagede af at danne hele mennesker.
  • Eleverne skal kunne mestre eget liv.

For at fremme LIVSDUELIGHED på Nordskovens Friskole vil vi:
  • Møde eleverne som hele mennesker med ressourcer og udfordringer.
  • Præsentere eleverne for fællesskaber og forskelligheder gennem skolens aktiviteter.
  • Opmuntre eleverne til at give udtryk for synspunkter og forvente respekt for andres synspunkter.
  • Arbejde med elevernes selvforståelse gennem elevsamtaler.
  • Praktisere åbenhed omkring egne og andres ressourcer og udfordringer.

Hvordan kan vi konkret se LIVSDUELIGHED være en del af skolens hele hverdag?
  • Eleverne giver udtryk for deres synspunkter og tager stilling.
  • Eleverne byder ind med ideer og forslag.
  • Eleverne opleves at kunne vælge til og fra (sige "ja tak" eller "nej tak").
  • Elever etablerer og vedligeholder relationer.
  • Eleverne arbejder med strategier der styrker deres ressourcer og hjælper dem i deres udfordringer.

Formel ansvarlighed handler om ansvar i forhold til regler og aftaler – leve op til aftaler og regler. Uformel ansvarlighed handler om ansvarlighed i forhold til etik og moral – hvad du bør gøre/hvad der er det gode at gøre i en given situation.

ANSVARLIGHED er vigtigt fordi:
  • Vi skal indgå i relationer med hinanden hele tiden.
  • Vi skal kunne regne med hinanden og stole på hinanden.
  • Vi skal kunne lave aftaler med hinanden.
  • Vi skal have tillid til hinanden og omverdenen.

For at fremme ANSVARLIGHED på Nordskovens Friskole vil vi:
  • Arbejde med elevernes ansvarsbevidsthed og refleksion – for sig selv og for fællesskabet.
  • Respektere, anerkende og forvente ærlighed.
  • Udvikle elevernes undren og nysgerrighed til sin omverden.
  • Styrke det indre kompas (etik og normer) gennem samtaler, konfliktløsning og rammesætning.
  • Afstemme forventningerne til hinanden – sikre forståelse for aftaler.

Hvordan kan vi konkret se ANSVARLIGHED være en del af skolens hele hverdag?
  • Elever rummes og inkluderes i fællesskabet, godt hjulpet af andre elever som kulturbærere.
  • Stor-lille makkere i situationer, hvor det giver mening.
  • Elever tager vare på hinanden, udviser forståelse og omsorg.
  • Vi følger konflikter til dørs. Elever øver sig i at sige undskyld og tage mod en undskyldning.
  • Vi kan lave aftaler med hinanden og forvente at de bliver overholdt.

Respekt for det enkelte menneske og hvor det menneske er lige nu – og gensidig respekt. Forskellen mellem regler og forventninger – reglerne gælder for alle, men der kan være forskel på forventningerne til hver enkelt, da elevernes udvikling sker i "hop og spring".

RESPEKT FOR FORSKELLIGHED er vigtigt fordi:
  • Det forventes at eleven kan indgå i relationer med mange forskellige mennesker.
  • Eleven skal kunne indgå i og bidrage til et demokratisk samfund.
  • Det er vigtigt at blive set og hørt som den man er, og ikke blot som det man kan.
  • Eleverne skal være "selvkloge" – kende egne muligheder og begrænsninger.

For at fremme RESPEKT FOR FORSKELLIGHED på Nordskovens Friskole vil vi:
  • Lave aftaler med eleverne – og acceptere, at det kan være forskellige aftaler.
  • Italesætte, at der kan være forskellige forventninger til forskellige elever – at reglerne er ens for alle, men der kan være forskel på, hvilke forventninger vi kan stille til hver enkelt elev.
  • Gennem skolens stukturer – fx morgensang, aftaler, forventninger, klassesammensætning.
  • Se hver enkelt som enestående, anerkende den enkelte.

Hvordan kan vi konkret se RESPEKT FOR FORSKELLIGHED være en del af skolens hele hverdag?
  • Når der er tydelige rammer og formulerede forventninger.
  • Vi laver individuelle aftaler, der muliggør udviklingen af den enkelte elev.
  • Vi arbejder med klassefællesskabet som øveplads.
  • Elever tør være sig selv i fællesskabet.


Gå til toppen af siden