Formålet med skolens rusmiddelpolitik er signalere klare rammer for omgang med alkohol og andre rusmidler på vores skole.
Skolens grundholdninger er at alkohol KUN indtages af voksne. Forældre bør lære deres børn, at alkohol kan indtages af voksne med måde og ansvar i omgivelser, hvor den kan have sin plads: til mad, i samvær med andre voksne, til fester og lignende.
Børn skal lære at det er “SEJT AT SIGE NEJ” til alkohol.
Lektier er et begreb, der altid har fulgt med det at gå i skole. Derfor oplever vi en forventning om, at skolen
giver eleverne lektier for – både fra jer forældre og nogle elever. Dog er der flere gode grunde til, at vi på
Nordskovens Friskole skruer HELT ned for ’lektier’.
Vi har elever på skolen, som er meget specialundervisningskrævende, og vi kan ikke forvente, at elevens
forældre er uddannede i at hjælpe indlæringen af specialundervisningskrævende børn – og derved risikerer
vi, at lektielæsningen ikke understøtter den udvikling, eleven er i.
Vores elever vil opleve en unødvendig nederlagsfølelse, hvis de får lektier for, som de alligevel ikke får
lavet, af den ene eller den anden årsag.
Dernæst oplever vi, at mange af vores elever er for udtrættede efter en lang dag i skolen til at kunne
fokusere på lektier derhjemme, og lektielæsning ville derfor ofte blive et konfliktpunkt i hjemmet.
Det betyder ikke, at der aldrig vil være hjemmeopgaver. Det kan være, der er perioder, hvor der skal øves
læsning, øveord, tabeller (træningslektier) eller forberedelseslektier til fx ’vis og fortæl’. Enkelte af de
ældste elever kan også have brug for at lave en lektie derhjemme fx i forbindelse med en skriftlig opgave.
Vi vil også kunne give eleverne en ’familieopgave’ med hjem. Det er en opgave, det forventes at blive løst
sammen med en voksen i hjemmet. Det kan fx være at interviewe et familiemedlem, spille et spil, tage med
på indkøb for at kunne udregne priser på dagligvarer, måle diverse ting i hjemmet eller snakke om et
bestemt emne.
Eventuelle hjemmeopgaver på Nordskovens Friskole vil dog altid være individuelle og gives under
hensyntagen til den enkeltes forudsætninger.
Sundhed ses på Nordskovens friskole i et bredt perspektiv. Det handler om at give alle skolens elever mulighed for at opnå fysisk, psykisk og social velbefindende.
Trivsel ses som den enkelte elevs personlige, sociale og faglige udvikling og velbefindende.
Morgenmad er vigtigt for alle børn. Skolen sørger alle dage for at børnene har adgang til friskskåret frugt og grønt.
Kl. 11.15 spiser børn og lærere madpakker sammen. Alle husker madpakke hver dag.
Alle dage skal madpakken være sund, og der drikkes KUN minimælk og vand i skoletiden. Det er muligt at tilmelde sig skoles mælkeordning.
Ved fødselsdage deler fødselsdagsbarnet ud til alle børn og voksne lige efter madpakketid.
På Nordskovens friskole undervises 45 minutter med efterfølgende 15 minutters pause udenfor, hvis vejret tillader det.
Alle elever deltager i pauserne i planlagte fysiske aktiviteter. Det kan blandt andet være boldspil, gåture, trampolinspring, fangelege eller gyngeture.
Alle mandage har vi særligt fokus på motorisk træning. Enten boltrer vi os i svømmehallen i Ringe eller tonser i Espe Hallen.
Der tilbydes nogle gange akademiforløb med idræt eller motorik som omdrejningspunkt.
Legepladsen er indrettet med stor sandkasse, klatretårn, trampolin, balanceland, girafgynge, broer og meget, meget andet. Børnene kan søge alle slags motoriske udfordringer på vores legeplads.